Sammen de pakkede sig ind.
Sammen var de alene og fjerne.
Krøllede sig væk fra verden,
og glemte sorgen og smerten.

Ensom og alene herskede de.
Ensom og prangende gemte de sig.
Ingen lod de trænge ind,
slet heller ikke det mindste sind.

Han, sig gemte i hende.
Han, som hun trængte ind.
Dem som kærlighed gør blind,
vinder kun en enkelt vind

Verden de glemte.
Verden de forsømte
Verden så ligegyldig
Verden som forkullede

Kærligheden de brugte.
Kærligheden de havde.
Kærligheden de skjulte.
Kærligheden var hos dem.

Kantede de blev
Da kærligheden toppede
Selv indtil den stoppede
Som om kærlighed varer evigt.