Kuglepennen balancerer yderligt på kanten af kommoden
Usynlige kastevinde gennem det uisolerede hus
Får den til at danse uregerligt på det glatte underlag
Som et varsel
Stearinlysets flamme syder febrilsk
Kæmper tappert mod de samme uforudsigelige vinde
Der let finder vej gennem huller og sprækker
I sommerhusets utætte samlinger
Som et varsel
Væggene knirker og sprosser stemmer i
Efterårets storme kaster skygge til kulden bliver nærværende
Glemt er forårets forenende kådhed
Og længslen er vakt
Som et varsel
Det er uundgåeligt, bestemt på forhånd
En midlertidig union mellem to flakkende sjæle
For gamle til barnlig leg, for unge til virkelig alvor
Varslerne bliver opfyldt