Du blev født i blod og smerte,
og du bragte lykke,
som om dit hjerte
var lavet af det pureste solskin,
det blankeste hav
og himlen den klare,
så var du der bare.

Du var smuk og sød og lille,
og hjælpeløs var du,
men alle ville
forkæle og beskytte dig altid,
og verden var din,
og livet ku' starte,
men du var den sarte.

Der var ingen, som ku' se det
og ingen, som hørte
hvordan du råbte
på kærlighed og nærvær og varme,
af mad fik du nok,
og alt som ku' købes,
og intet må røbes.

Du ku' mærke blod og smerte,
der var ingen lykke,
og i dit hjerte
var længslen efter solskin, men du så
det farligste hav
og himlen den sorte,
og al trøst var borte.