At ligge sig til at sove uden at vågne
En søvn der bliver valgt som en udvej
En søvn der er en svaghed
Men er man svag når man vælger at sove?
Er denne søvn den lette udvej?
Sabrina sidder på badeværelse. Hun har et glas sovepiller stående ved siden af sig.
I vinduet summer en træt flue. Den er lille, ubetydelig og smitsom.
Hun føler sig svag. Hun gav op, gav efter. Det har taget hende mange år at nå her til badeværelsets gulv.
Den gang var hun en anden. Hun havde lov til at være en anden. Til at være sig selv - eller var hun først blevet sig selv nu?
Den gang hendes far valgte "den lette udvej". Der var hun en anden.
Læreren havde været inde i klassen og fortalt, at Sabrinas far var død og at de andre skulle tage særlig hensyn til hende nu.
Det virkede; de tog særligt hensyn. De holdt sig væk.
Sabrina var blevet underlig, tænksom og stille - smitsom.
Hun holdt af sin far, så op til ham. Han var altid stærk og altid glad.
Da hendes mor hørte hvad der var sket havde hun kaldt ham for en kujon.
Sabrina vidste bedre, han var ingen kujon. Han var stærk, han havde taget et valg.
Fluen havde intet valg. Den summede i en uendelighed og fløj igen og igen mod ruden.
Den var fanget. Ganske ligesom Sabrina. De var begge lige så smitsomme og ligeså usynlige.
Hendes mor havde ikke savnet faderen. Hun havde sit arbejde. Og snart kom Kasper ind.
Han tog over i hverdagen. Tog faderens plads ved siden af moderen. Fik plads i familiens billedrammer. Ville kaldes far.
Men han var ikke modig. Han var ikke varm. Han havde sit arbejde og Sabrinas mor at tænke på.
Det var nok mest mor der insisterede på det der "far-halløj".
Hun ville bare glemme mens Sabrina ville huske.
Sabrina huskede.
Mon fluen har hukommelse? Minder?
Mon fluen tænker? Har en bevidsthed? Føler?
Hvilken grund har fluen til at leve?
Fluen er ved at blive træt af at summe og støde sammen med ruden.
Den giver smålyde fra sig.
Snart ligger den helt stille vindueskarmen.
Endnu mere ubetydelig og endnu mere smitsom end nogensinde før.