Det hele starter med stress og en smule dårlig samvittighed, tilsæt så en masse gaver.
For hvad er julen andet end et spil? Det skal være så hyggeligt, så flot, så godt.
Forretningerne jubler når kasseapparatet klirrer og indkøbsvognene er fyldt til randen.
Som barn ser man ikke dette. For børnene er det en herlig tid. Man får legetøj og slik og kager og mad og mere legetøj og mere julepynt og flere gaver og det sner måske oven i købet.
Et stort paradis af farver, lys, varme og vigtigst af alt; forkælelse..

Den 23. december
Forberedelserne er godt i gang. Naboen kigger forbi ved en 20-tiden. Der er gløgg, varme æbleskiver, pebernødder, et glitrende juletræ og en hyggelig, snaksalig stemning.
Gaverne er ikke købt. For hvorfor? Det er jo ikke rigtigt jul.. det føles ikke sådan.. det er ikke det samme mere.. ikke det samme som den gang..
Den dårlige samvittighed gnaver: "for man burde jo trods alt.."
Men gjort er gjort. Det er for sent.. "og mor har jo købt gaver fra alle til alle, inkl. sig selv"
Kl. 23. et eller andet.. Endelig er naboen gået hjem. Fred, nu lidt tv og internet, ligesom en hver anden weekend. Dejlig fred til at gøre hvad der passer én. Selvom samvittigheden gnaver. "Man burde jo trods alt gøre noget.."
kl 03.. man må se at komme i seng. Men hvorfor, det er jo bare den 24. i morgen, ikke noget særligt at stå tidlig op til.

Den 24. december
13 et eller andet. Lyset kommer ind af vinduet. Jeg vågner. Nu er dagen kommet. Den dejlige dag optager hvert et barnesind. Er julen virkelig kun børnenes højtid? Er julen rent hykleri for nogen?
NU er tiden ved at rinde ud. Og ingen gaver har man købt, for til hvad nytte? Samvittigheden gnaver for man har jo ingen gaver.. "og man burde jo alligevel..".
Mor sidder og pakker det hele. Både mine, fars og sine egne gaver.
Der er gået 10 minutter siden de blev pakket færdig. Maden er spist. Flæskesteg med rødkål. Man glemte at lave kartofler..
Gaverne fordeles og pakkes op igen. Min mor takker mig for "min" gave til hende.. jeg har åbenbart givet hende en boremaskine og en "gør det selv"-bog.. noget med at udskifte en flækket flise. Hvor praktisk! Jeg gav hende lige det hun ønskede sig. Min far får en æske honningkager.. (tror de er fra netto!)
Jeg får en masse småting. Noget lipgloss fra min mors postordrer firma.. og 2 sæt ens pyjamas som hun har fået fra selv samme firma, fordi hun er sådan en exceptionel og trofast kunde.. så får jeg noget parfume, endnu en gang det fra samme firma.. men denne gang en ting der ikke kun er tænkt og anskaffet af praktiske eller økonomiske grunde!
Alle sidder og smiler og takker for gaverne. Far, mor og jeg. Alle smiler og alle tænker højst sandsynligt det samme.. "hvorfor". Det er hele er jo et spil. En komedie som vi alle 3 forsøger at leve os ind i. Vi gør det alle for de andres skyld, så de ikke bliver skuffede. Men alle har det samme blik, dog er der ingen der indrømmer det. Men nu er det overstået..
Gavepapiret bliver smidt ud og "til og fra"-kortene bliver sirligt gemt – man kan jo altid bruge dem igen næset år.

Det var den juleaften.. puha.. endelig overstået for denne gang..

Glædelig jul 2006 fra Annika (pensioneret julenisse)..