Forelskelsen blander sig i vandet, blod siver ned i undergrunden
I mit brølende hjerte nedskydes alt, der har med håb at gøre
Dit ansigt falder som det tungeste i mit lands frodige haver
Du ville aldrig tro at en å kunne strømme så lokkende idyllisk
Enhver frugtbarhed vil hilse dig på den ene eller den anden måde
På din ene side sidder der en konstant grædende due
Du har endnu ikke kendt bakken der kaldes kærlighed
Du er endnu ikke blevet træt af at kravle op ad andre bakker
Som forfaldende huse der afventer deres endelige skæbne
Er du endnu ikke blevet nedskudt af en tålmodig snigskytte
Du er endnu ikke lokket af en simpel fiskestangs farverige madding
Så længe mørket ikke har indhyllet dig, vil du ikke forstå mig
Så længe du bærer rundt på det hjerte, kan du ikke græde som mig