En sort tavle.
Den lider under kridt fra mange svedige hænder.
Ivrige hænder igennem årene,
Og det kan ses.

Overvågne øjne har skuet tavlen;
Den sorte brillians
Uforståeligt for den uindviede
Men stadig fascinerende
For vores træge ansigter

Hvis du er værdig
Kan du komme til tavlen
Du kan føle dens nærvær
Du kan baske i lyset

Men lyset vil dig blænde
Og du vil ikke ænse dine omgivelser
Du vil skubbe
Og forsvarer en tavle
der ikke tilhører dig

og imens vil et publikum af ivrige hænder
forgæves række ud efter tavlen
uvidende at lidt ej har ret