Pigen han havde delt seng med i to år var væk og den tomme plads ved hans side var kold. Han holdte sig stadigvæk i sin side af sengen, for tænk, hvis hun kom tilbage og ville sove. Han håbede til stadighed på, at hun ville dukke op og lægge sig ned på den tomme plads, men han havde efterhånden ventet længe og hans ihærdige forsøg på at kurtisere hende var alle slået fejl.
   Han havde skrevet digte så smukke, at det overgik poesi, men hun svarede ham på samme måde hver gang:
   - Jeg ændrer ikke min beslutning.
   Han havde skrevet lange breve, hvor hans tårer havde vædet papiret og tværet skriften ud. Han havde sagt alle de ting til hende, som hun gerne ville have hørt en måned tidligere og han havde lovet hende ting, som han ikke havde en chance for at overholde. Han havde tigget som en lille hund og han havde forsøgt at være morsom for at vise hende, at han ikke var så ynkelig, som han følte sig. Men uanset, hvad han gjorde, var svaret det samme:
   - Jeg ændrer ikke min beslutning.
   Han var i vildrede og ville gøre alt for at få hende tilbage. Så han plukkede hendes yndlingsblomster og gav hende en buket. Uden held. Så rejste han til verdens ende og plukkede en blomst, som ingen kendte til. Men hun ville ikke have den.
   Efter det skrev han en serenade, der besang deres kærlighed, men hun ville ikke lytte til den. Så han satte sig ned og komponerede en opera til hende, men hun havde ikke tid til at se opførselen.
   Derefter skrev han en bog, der omhandlede det liv de havde haft sammen på godt og ondt. Men hun var mest til krimier. I stedet gik han i gang med et stort opslagsværk, der indeholdte alle de ting, som han elskede ved hende. Men den er ikke færdig endnu.
   Han malede hende også et maleri. Et maleri så pragtfuldt, at hun ikke troede sine øjne, da hun så det. For hun vidste, at han ikke kunne male. Så for at bevise sin kunstneriske kunnen udsmykkede han et kapel med freskoer og malerier af hende. Men hun gik alligevel aldrig i kirke.
   Der måtte drastiske midler i brug, så han besluttede sig for at hente månen til hende. Men hun ville ikke tage imod den og bad ham aflevere den igen. Så hentede han hende en stjerne, men hun havde ikke noget at bruge den til.
   Til sidst kom han på den snilde ide at bygge en tidsmaskine. Så det gjorde han. Han inviterede hende med på en tur og til hans store overraskelse sagde hun ja. De rejste langt ud i fremtiden, hvor der ikke længere fandtes mennesker på Jorden og her afslørede han for hende, at tidsmaskinen kun virkede den ene gang og at han var den eneste mand, der var tilbage. Og hun svarede:
   - Jeg ændrer ikke min beslutning.