På din skinnende sorte søndagscykel,
Cykler du langsomt hjem,
Turen er hård, for du er sulten,
Men du bliver drevet af kærlighed,
Kærligheden til din kone,
Og til de frikadeller hun har lavet til dig.

Din rejse hertil har været meget lang,
Og den har fyldt dig med savn,
Derfor er du på vej hjem nu,
Velvidende at du rejser fra kærlighed,
Ved du også at, i ses igen,
Over de frikadeller hun har lavet til dig.

Du cykler videre med solen i øjnene,
Smilende glæder du dig over den,
Glæder dig over dens livskraft,
Glæder dig over dens effekt på dine blomster,
Du ser huset for dig, med blomster og kone,
Og de frikadeller hun har lavet til dig.

Endelig er du hjemme, bliver taget godt imod,
Gebisset bliver vendt i munden,
Du får et længe ventet kram,
I sætter jer begge om bordet,
Hygger, snakker og udveksler minder,
Spiser de frikadeller hun har lavet til dig.


Sådan vil vi alle huske dig altid,
Cyklende på din skinnende sorte søndagscykel,
Med din kone og dine blomster i tankerne,
Og når vi engang skal møde dig igen,
Er det i dit hus med en øl,
Og de frikadeller hun har lavet til dig.