Sidder her på min øde ø
vil ikke lukke resten af den ulykkelige verden ind,
bygger høje fæstningsborge
omkring min skrøbelige lykkedrøm,
vil ikke lade nogen gribe forstyrrende ind.
Giv mig fred og ro!,
lyder mit fortvivlede og desperate råb
ud i det tomme intet...

Sidder her på min øde ø
vil ikke lukke op for nogen,
lukker ingen ind
og åbner slet ikke op,
spærret inde af kolde løgne og forfængelige håb.
Giv mig lov at være mig selv!,
lyder min ynkelige bøn
ud i det vilde morads af hykleri og forstillelse...

Sidder her på min øde ø
ville sikre mig selv
og døde!
Ville ha' noget for mig selv
og mistede alt!
Giv mig kærlighed, accept og omsorg!,
lyder mit hjertesuk og savn
ud i den verden, hvor jeg selv skal lære at elske...