Denne skønne farverige måned med sin tendens til storme og frostklare dage og nætter,
bladene på træerne slipper deres greb om kviste og grene, og lader sig dale eller hvirvle ned mod den stille jord,
for at lægge sig til hvile blandt anden vækst med samme tanke.

Formuldningsprocessen lader nu disse så prægtige forårsbebudere med de lystige farver,
gøde jorden,
så de atter kan vågne op og skabe forårslykke og glæde i vort sind,
lade skovbunden smykke med et farveprægtigt blomstervælde,
suppleret med bregner og anden grøn vækst,
mens kviste og grene på buske og træer udbryder deres jubel og åbner sine knopper,
for at lade blade udvikle sig i smukke farver og størrelser og kaste frø af sig i forventningens glæde.

Ja, - på den måde kan man altså pludselig komme i forårshumør her på en efterårsdag,
herligt ikke!

Personlig mangler mit humør nu ikke noget,
jeg var i går på en dejlig lang vandretur ved Louns Bredning, en smuk halvø,
hvor den gamle fredede herregård "Hessel" ligger og skuer ud over Limfjordens vande.
Området er meget kuperet med smukke bølgende grønne enge
der deler sig for til sidst at lade sig opsluge
af Limfjorden,
som om den blot ligger der og venter på at få en "bid af kagen".

Køer går rundt i flokke og æder løs
af det grønne græs,
nogle ser dovent op for at studere mit
"spinkle" væsen,
men vender kort efter tilbage for at fortsætte
deres æderi uden at ænse mig.

De gamle krogede egetræer skjuler de stejle bakker fra strand til eng,
sikke en vandringstur.

Føler jeg opholder mig i den tid der var,
med ridefoged og herremand og tyende,
jeg selv må vel ha' været en "farende svend"!!
Et par mågeskrig lyder fra fjorden,
en sejlbåd lister sagte forbi på sin måske sidste tur i år,
hvor er her stille og fredeligt.

En smilende bondepige med tørklæde og flagrende kjole og forklæde kommer mig i møde,
hendes smukke øjne suger sig ind i mine,
- oh hvilket syn!!

Men men,
det var desværre et "fatamorgana"
for det der kom mod mig var en
firbenet sortbroget ko,
der i stedet for smil
blot gumlede på hvad den end havde at gumle på!!
Tænk at man tage sådan fejl,
når solen stikker sine stråler i mine øjne!!!
Telefonen ringer; RIIIIIINNNNGGG!!!!
drømme forsvinder,
nutiden skinner!
gamle dage med bondepige jeg ej mere finder!
"Det er Bjarne" svare jeg!
"hva' laver do"?
"jeg vandrer ved stranden" svare jeg,
det er Jørgen der spørger,
Jeg er færdig med gyllen,
du kan godt komme tilbage og køre traktoren hjem"
siger Jørgen!!
"ok, vi ses om et kvarter"!
Glemte jeg var langt væk
og skulle over mose, stok og sten over bakker og kløfter,
før jeg atter ville være på parkeringspladsen hvor Jørgen holdt!!!
Løb, gang, pust, ophold, få vejret, svede, rende gennem hurdler af kvæg, ikke tid til stop!!
Er der noget at sige til jeg har nydt min fridag i dag?
Nej vel!