Jeg savner dig, at holde og
holde af, blive holdt hen og
holde fast igen. Det er knuden
i min mave, som knuderne på
torvet der holder skibet i havn,
jeg vil i havn, hvordan havnede
jeg her, skibet sejler, det gynger
og er svimlende som dit blik,
dit blik er hjemme, mit er i en
blikspand, på vand hvor jeg ånder,
ånder kun for dig. Kunne jeg gå
på vandet, gå på mod, gå til grunde
eller gå til dig, jeg kunne løbe.
Mit hjerte hamre som stemplerne
i motoren der i hamrende fart
bringer mig længere væk, hjerteskærende,
dine øjne er det hav jeg har
fortabt mig i, men jeg glider over et andet.
Forbandet, fortabes jeg her, forvandlet
i kraft af dine ord, forhastet, nej ikke spor.. Jeg elsker dine ord.