det bærer et vist skær af ligegyldighed
når kaldet kalder mig ind
der er en snert af "hvofor skulle jeg"
som fanget af et teenage sind
men med håbet i mente
om at følge den rette vej
at tage stilling og stå ved den
og tage det rette valg og gå den vej
søvnløs og drømmende
sanseløs og fri
fri for nu starter alting på ny

et uvenskab uden mening
som ikke burde ske endnu
uden forudgående fjendtligheder
men jeg fordømmer og dømmer nu
og jeg hader min indresvinehund
hylder den (til tider)med en intensivitet
som både skræmmer og redder mig
når virkeligheden den giver for lidt
af drømmenes dråber
sjælens nektar
gudernes drikke som den engang var