Aftenen spilder stjernernes melodi
skriver eventyr. Som jeg kan li
Handler om kærlighed og gode feer
når eventyret skriv, føler hjerte det, som barnet der leer.
Jo at skrive eventyrets blide sang
Får mig til at leve. Dagen lang
Leve med billedet. Af pigen i kjolen
det på bakken, går mod solen.
det må være sådan, eventyret er
At rejse mellem stjernerne, på Mælkevejen kan være svær
Men når eventyret i hjertet bliver til
Er livet ikke svær. Den kan gøre som den vil..
Livet leves som eventyret skrives
jeg vil vander stjernerne, dine øjn så de trives,
Lytter mod vindens sirenesang beruset af melankoli..
Høre himmelens skyer kommer forbi.
Da Bliver mit hjerte, for dine blå øjn , bare taknemmelig..
Tak for eventyr..