Hun lukker nænsomt hånden om mælkebøtten
og knækker den sprøde stængel.
Blomstens hvide, florlette frø
står som en glorie om knoppen,
men hvirvles væk da hun puster.
Et pust.
To pust.
Tre pust.
Et enkelt frø står tilbage,
rank og modig.
Hun smiler trist af den barnlige leg,
smider blomsten og prøver at glemme ham.