Jeg ligger på min smalle seng
benene krummet
armene låst fast i et kvælende greb
som et ufødt foster
øjnene helt opspillet
stirrer ud
barndommens mareridt skælver i de navnløse forvredne ansigter
der kryber langs gulvet
tankespind i endeløse labyrinter
uden regler
Jeg er angst
jeg åbner min mund på vid gab
trækker luft ind i korte stød
ingen ilt
stjålet fra mig
da jeg inviterede ind
og Tungsind og Paranoia satte sig til rette på mit bryst
hænderne slipper sit greb
griber om mine ører
jeg kan stadig høre deres hvisken
kæmper for at få skrig ud af de misbrugte stemmebånd
kun tavshed
Jeg er tavs
mørkes lov hersker
med dens krogede ben lister den rundt i dødens spiral
spinder sit net omkring mig
betragter mig
venter på lur
Jeg er byttet
står bag vinduet
ser ud i livet
mit hjerte græder blod
mørket har med sin giftbrod spiddet min sjæl
dryp for dryp tømmes det langsomt
hører Døden banke fristende på min dør
Jeg er træt
tvivlen koger i opgivelsens gryde
ser op
møder ansigt til ansigt månen
tavshedens skrig er hørt
i fuldmånens sølv
hvisker magien sin tale
har du tjent?
har du nok værdi til færgemanden?
se lys
lad håbet kælve
døb angsten
kald mareridt ved navn
min knyttede hånd hviler på brystet
langsomt strækkes hver finger ud
stille glider hånden ned
livets lue brænder igen
Jeg er håb
i det rene lys
vasker jeg mørket bort
lægger rent på min seng
sover let om hjertet
i månens vuggende favn
mørket har mistet sin magt
Jeg er fred