Og nu smelter sneen, og fuglene synger
De røde streger på mine arme
Vokser og blir flere, sprængfyldte og større
Kan ikke længere gemme dem
Bag kulde og ubarmhjertig vinter
Vintergækkerne springer ud
Udenfor mit vindue
Men regnen er undskyldning nok
Og et par streger til eller fra
Gør ingen forskel, for det hjælper jo
Og det regner rigtig nok
Hemmeligt kan jeg græde, og det
Gør godt
Og skal sandheden frem
Står foråret lige så slemt som Vinteren
Krampagtig en påmindelse om
Igen ikke at have opnået
Når Sommeren bliver alt for varm
Fordi korte ærmer er et tabu
Og Efterår, fordi det er så smukt
Og alt alt ALT for tæt på Vinteren
Men vintergækkerne nikker smukt
I foråret, hvor alting blomstrer, spirer
Og folk bliver forelskede, og lykkedes
Bare ikke mig
Har kun stregerne, som bevis på
At du ikke er den eneste der kan såre
Mig