Min hud sortner, dagen står på hæld
tiden er en tidløs tand -
jeg kan ikke glemme tiden
selvom jeg ofte er glemt dér
et sted som ingen kender
Kun døden ånder mig i nakken, jeg kæmper ikke, tør ikke
Mine øjne brænder, dagen er borte
mit hjerte er forblændet -
jeg kan ikke glide fri
selvom jeg vil knække hjertets
tremmer; mit eget fængsel!
Kun døden hænger i mit vindue, venter mine fejl, altid
Der findes ingen magisk formel, min ven
velkommen til sølet, nyt hjem.
HER bor kun døden og dig. Jeg går fri.
Visioner. Dødedanse. Illusioner.
Intet ændrer sig her, hvor ALTID
ER.
Men min hud falder af.. Jeg savner dig.
Kun døden venter på mig.