Stilhed findes i dig. Du trækker dig ind
som en skildpadde langs min indbildte arm
og alt hvad jeg kan give af sikkerhed findes ikke;
vi har for længst druknet os i alder.
Reager på stemmen,
på den dybeste cello, jeg nogensinde vil kunne købe.
Savn musikken. Og dans. Mit gamle hjemland
og Århus bliver elsket som hver sin forbudte pille
med smukke mænd i stramme tights
og lange ben, der forsvinder i periferien.
Hvor længe vil Havet vente? Til før-tidlig-morgen,
hvor alt endnu ikke er vågnet
og vi godt kan blive til. Eller rettere;
til den dag, jeg ikke kan lyve.