En skrøbelig pige kom gående med et lille smil på munden, det kunne ikke blive større da hendes glæde var hel forsvunden.

I løbet af tiden som var gået for hurtig, havde hun gået og tænkt; på hvilke ting hun kunne undvære og hvilke ting hun er blevet skænkt'.
Gode som dårlige, men hvad betød det nu, hendes hjerte var endnu engang blevet slået itu.

Mennesker. Venner som familie, alle med medlidenhed. De kunne se hendes smerte, og hver og en kunne mærke, evigheder det kunne tage for at redde hendes hjerte.

Hun sover ind i sig selv og opsluger problemerne som var opstået så småt og enkelt, men havde udviklet sig til en indre krig.
En tåre ned af kinden, 10.000 strømme, det eneste hun ikke kan er at indrømme. Hvad hun nu skal gøre mod sine oprør, og indre splid kan måske udvikle sig til kærlighed.