Er jeg mere fri end en kvinde som min mormor?

Hun var dronningen i sit hus og hendes arbejde bestod i at holde huset, hygge med børnene og lave lækker mad til gæsterne. Hun bestemte over sin egen tid og kunne tilrettelægge sit arbejde på sin egen måde. Selvom hun havde et par skavanker, var det slet ikke et problem. Det havde hun taget højde for i sin planlægning. Min morfar gik på arbejde og passede haven, hvorfra han kom ind med endeløse forsyninger af friske hjemmedyrkede grøntsager. Da han var i halvtredserne gik han på efterløn og så hyggede de sig vældigt resten af deres tid sammen. Ja, det var det glansbillede jeg havde af det. Når min mormor fortæller bekræfter hun mig i det jeg her skriver, men tilføjer at det også var et stort arbejde for dem begge to og hun havde et ret fast skema i forhold til hvornår måltiderne skulle falde, men er det anderledes end når man har et arbejde? Min mormor havde et fast greb om økonomien og sine egne penge! Men mange kvinder dengang var ikke så heldige. De sad i lommen på manden og var gratis hushjælp uden egne penge og uden frihed, det var nok derfor deres døtre gjorde oprør og gik lidt over i den anden grøft.


Jeg tror min mor var mere fri end jeg er.

Imens jeg var lille i slutningen af 60'erne kunne hun gå hjemme hos mig og da hun fik lyst til at arbejde igen kunne hun vælge at arbejde, for at få råd til ekstra materielle goder. Imens hun gik hjemme var hun meget respekteret som en dygtig husmor og ingen spurgte hende om hun ikke snart skulle finde sig et arbejde.

I min generation var den model pludselig blevet noget forkert, bare så meget som at tænke på. At give udtryk for at man gerne ville passe sine egne børn imens de var små, udløste vrede og forargelse. Det synes jeg var hårdt, for jeg havde hørt kvinderne før mig fortælle om, hvor meget de havde nydt at have god tid sammen med børnene. Den glæde var nu taget fra mig "for at jeg skulle have mere frihed". Men er det frihed, når man ikke selv vælger det? Pludselig var det jeg var vokset op med blevet forkert og jeg skulle eftertragte andre ting som de havde besluttet var bedre for mig. Men det var ligeså lidt et valg som det at blive gift var for dem.

Hjernevasken lykkedes og derfor kræver vi endnu mere af nutidens generation af unge kvinder. Lige fra de er små bliver de indpodet at arbejde er det eneste vigtige i livet at stræbe efter og det skal vel at mærke være det rigtige arbejde, for nogle jobs ser vi ned på og skammer os over. De må ikke være for tydelige i deres holdninger og skal gøre en stor indsats for at tilpasse deres personlighed til den kommende arbejdsgiver, så han vil have dem. Hvis de får skabt et rygte som antyder at de tænker for selvstændigt, eller har nogle holdninger som han vil finde besværlige, kan det være at ingen vil have dem. Samtidigt foragter vi kvinder i andre lande, som opdrager deres børn til at blive gift.

Men giver nogen af modellerne reel frihed. Eller skal friheden findes et sted midt imellem?