Jeg har set et interview med en Zen-mester, som blev spurgt:

- Hvad kan vi vide om verden?

Han svarede, at vi blot behøver at iagttage verden, og svaret gives os i det vi ser.

På denne måde kan man spørge, - er der liv i rummet udover os? Og svaret må være, at ift. det vi kan iagttage, er vi alene i universet. Med andre ord ved vi om verden, at vi er alene.

Det betyder ikke, at vores virkelighed ikke kan tage fejl. Vi har set det gentagne gange i historien og ser det til stadighed, at vi går fejl af hinanden fordi vi kommer fra forskellige måder, forskellige traditioner at anskue verden på.

Men vores virkelighed er på en måde alt vi har.

Når man stiller spørgsmålet - hvad kan vi vide om verden? - så ligger der et ønske om at kunne rubricere os selv og verden i to stabile kasser. Med andre ord er det vi egentlig siger - Hvad kan vi med sikkerhed vide om verden?

Verden er foranderlig, og heldigvis har vi øjne, ører, næse, mund, og følelsen. Hvis vi bruger vores sanser, lader dem iagttage og virke, med den sjette sans, vores tænkeevne, så bliver vi måske lidt klogere på verden, på os selv og hinanden.