Der knækker et lille stykkke af mig
Der løber en flod af tårer
Smilet forsvinder
og tankerne myldre
Blodet i kroppen bliver varmt
hænderne kolde og hvide
stemmen ændre sig,
og hvad kan være positivt?
Det ligesom om hvergang
bliver jeg ufattelig bange,
samtidig med sygt irriteret
og jeg bliver stædig.
Frygten for det var det.
angsten for der kommer en anden
følelsen af tab
og uro som i en børnehave.
Jeg græder, råber, skriger,
Ryster, skælver, mumler
Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre
sige, eller mene
- Vores skænderi ...