Familiens bånd er ikke det samme som blodets bånd
Muligvis kan jeg ikke bryde blodets bånd, men jeg kan vælge at bryde familiens bånd.
Båndet som river hjertet til blods, kniven der i ryggen stikker når man vender om og går
Såret når knap nok at hele, før man mærker kniven stikke igen.
Det er en ond cirkel der er svær at bryde og når man prøver, bryder helvede løs
At nedgøre andre, hive sig selv op ved at svine andre til, have travlt hvordan andre bør være, frem for at kigge på sig selv. Er det virkelig familiens ånd?
Hvor bliver der af sammenhold, forståelse, empati, respekt og accept?
Facade på facade er så stor en vane, at det er blevet en livsstil.
Fortolkninger og sladder bliver til deres sandhed.
Jeg kigger mig omkring, ser munde smile, hører hvad der skulle forestille en latter.
Inderst inde er det jeg ser, en overfladisk fremtoning der skjuler mange års frustrationer og fyldte hjerter, der er i deres følelsesmæssige vold.
Endnu engang bruges fortidens hændelser som et våben at skjule sig bag ved.
Endnu engang reagere jeg med vrede, uforståelig for denne situation, lader mit bankende hjerte styre ordene der kommer ud af min mund.