Sorte rose dine torne har fået et tag i mig. Jeg kigger op på dine store sorte blade som har foldet sig ud. De ved godt at de har overtaget i mig.
Jeg
Ser alt på engen er grønt og lyst undtagen dig der står majestætiske og tårner sig højt over de andre blomster. Jeg kan ikke røre mig ud af stedet.
Jeg føler
Jeg kan mærke at det skræmmer og giver mig styke på samme tid. Hvor har du fået dine enorme kræfter fra? Jeg kan mærke at på hvilket som helst tidspunkt kan du slå til.
Jeg føler mig
I harmoni og vi har fundet hinanden og må leve med det. I Livet er vi tæt forbundet. Vi kan ikke slippe hinanden mere.
Jeg føler mig så
Alene og alt hvad jeg er gået igennem er for at komme til dette øjeblik. Du har altid vidst at det ville ske. Du har altid vidst du ville få fat i mig.
Jeg føler mig så lille
Og du ved hvem du er og er ikke bange for at stå ved det. Du har levet i mange mange år. Du står stadig ligeså flot som allerførste dag du så mig.
Jeg føler mig så lille i
Mig og Jeg må snart overgive mig. Du er for stærk og jeg kan ikke holde dine torne ude mere. De bore sig ind i mig. Du er ved at slå til.
Jeg føler mig så lille i forhold
Til nu at du har grebet i mig. Du strammer til og jeg kan mærke det hele begynder at blive sortne. Alt hvad jeg kan huske kommer frem foran mine øjne.
Jeg føler mig så lille i forhold til dig,
Farvel min Sorte Rose,
prøv at huske mig.