Vi står over for åben ild
Bag særligt tonede ruder
Vores gemmesteder består
Af usikre silkepuder.
Mine vinger er tyngede,
Af kendsgerningers brutalitet
Ude i natten står du
Et kommende offer for hykleri.
I de lykkeliges land
Er gadehjørner støvede,
Vi vælger ikke at ænse
Tavse sjæle, bedrøvede.
...
Jeg finder mig selv stå
I virk'lighedens dunkle lys
Skyerne trækker sig sammen
Og her er ufatteligt koldt.
De beskidte kroppe
Forsøger at skjule
Meningsløs terror.
I håb om forglemmelse.
De vandrer rundt
I det krakelerede gadebillede,
Farverigt i dagslys,
Ubegribeligt ved midnatstid.