Jantelov
Sikke dog
Et behov.
Tro slet ikke
På øjeblikke
Af lykke.
Hvor er det dog
En forskruet lov
Der hersker her.
Alle er intet
Tro forhindret
Selvet splintret.
Må jeg ha' lov
- om forlov -
At føle sorg?
Over Jantelov.
Du er grov,
Dækker intet behov.
Giv mig tilpas
Med plads
I mit palads.
Her er jeg,
- tankestreg -
Med tro på mig.