"Skal jeg være helt ærlig, så er jeg ligeglad om jeg er levende eller død"
"Jamen, du kan da ikke bare være ligeglad, hvad med din familie?"
"Min familie har jeg ikke set i årevis, de forsvandt en dag, jeg ikke holdt fast i dem"
"Du ved ikke hvor de er nu?"
"Nej, tror at de spredtes for alle vinde, da jeg slap mit greb"
"Havde du dem fanget?"
"Ja, det kan man måske godt sige. I hvert fald havde jeg dem hos mig"
"Jamen, stadigvæk. Hvad med kærlighed?"
"Det smuttede også, da jeg slap grebet et øjeblik"
"Havde du også fanget kærligheden?"
"Ja, det havde jeg. Måske jeg glemte at nære den, måske jeg ikke gav den nok lys"
"Man kan da ikke fange kærlighed. Allerhøjest kan man vinde kærlighed"
"Nej, det ved jeg nu"
"Ja, den forsvandt jo"
"Det gjorde den"
"Du er sat her i verdenen af en grund, du kan ikke bare dø"
"Jo, det kan jeg, for jeg er sat her. Jeg har ikke selv valgt at være her"
"Alle mennesker har et formål, en mening"
"Det er der nogen, som tror på. Jeg gør ikke"
"Noget skal man da tro på"
"Nej, man skal ikke tro. Man kan vælge at tro"
"Du vælger ikke at tro?"
"Nej, jeg prøvede at fange min tro, men den smuttede fra mig"
"Nå, den forsvandt også?"
"Det gjorde den"
"Hvad så, når du dør, hvor kommer du så hen?"
"I et hul, tænker jeg"
"Så vi har kun et liv?"
"Ja, det tror jeg"
"Okay, så tror du sgu da på noget!"
"Ja, og du spilder dit liv"
"Mig, hvorfor? Det er dig, som siger at det er ligegyldigt, om du lever eller dør!"
"Ja, det gør jeg"
"Jamen, det er helt galt. Jeg tror på indhold og mening. Du tror ikke på noget!"
"Nej, du tror kun fordi, at du er bange for døden i dit uværdige liv"
"Nu mister du mig lidt her"
"Ja, det er ikke første gang, at det sker."