Hun var ikke som de andre
Hendes øjne glimtede blåt
Når smilet strålede
Jeg så hende sidste gang i dag.
Nok var der andre som dømte
Den smukke kvinde
Den simple mand
Kroppen slidt, hjertet nyt
Hun stod lige der på gaden
Om natten, mens byen sov
Jeg rakte ud mod hendes hånd
Hun forsvandt midt i en drøm
Byen vågnede og jeg stod stille
En bil dyttede og en engel fløj forbi
Hun er derude et sted
Hun tog min forstand
Aldrig igen, tænkte jeg
Da jeg endelig gik hjem
Aldrig vil jeg tro på det
Den usle kærlighed
Hun lærte mig at tvivle
Som modgift til hengivenhed
Hun vender tilbage
Når hjertet sættes fri
Jeg trækker vejret dybt
I morgen starter endnu et år
Med mindet om denne dag
Indtil tiden sletter min sidste tanke