Tårerne trillede langsomt ned af Lines kinder. Hun gjorde ikke noget for at fjerne dem, lod dem trille, og mærkede dybt inde, en lettelse og en forløsning. Dette til trods for, at hendes hjerte var ved at briste. Hun følte kaos, kaos over smerten, og kaos over lettelsen og forløsningen. Disse vidt forskellige følelser, var svære at forholde sig til. Line mærkede kanylen i sin hånd, så på den, tænkte ikke på noget, kunne ikke forholde sig, at hun netop havde hjulpet hendes elskede mand, og givet ham fred. Nogle ville kalde det mord, andre ville kalde det aktiv dødshjælp. Line vidste bare, at det var kærlighed. Kærlighed og respekt.
   Jesper havde været syg længe, 14 måneder og 9 dage. Lægerne havde med det samme været ærlige, havde fortalt dem at kræften var uhelbredelig, og at operation ikke var muligt, da knuden var meget stor, og risikoen for varig lammelse og koma var hvad de skulle forvente, ved en evt. operation. Line og Jesper, turde ikke gå imod lægernes anbefaling, hvis Jesper skulle dø snart, skulle han i hvert fald ikke være lam og ligge i koma, i den sidste tid. I tiden efter fulgte der utallige hospitalsindlæggelser, med behandling. En behandling der var livsforlængende, men ikke helbredende. Line og Jesper, prøvede at leve et normalt liv, når Jesper var fri for indlæggelserne.

Line hørte hoveddøren blive åbnet og lukket. Martin tænkte hun, Jesper og hendes kærlighedsbarn. Line kiggede på kanylen i hendes hånd. Martin må ikke se den, nåede hun at tænke inden hun hørte Martins skridt ude i gangen. Line skyndte sig at åbne kommodeskuffen hvor Jespers T- shirt sirligt lå pænt , og sorteret i farver. Hun lagde kanylen under de røde T-shirt , Rød tænkte Line, Kærlighedsfarven.
   Martin trådte ind i soveværelset, kiggede på Line som stod med hånden på kommoden, skuffen var lukket.
   "Mor" sagde Martin, og Line gik hen til ham, mærkede hvor tunge hendes ben var, mærkede sorgen fylde hende op indefra, og hun nærmest faldt ind i Martins favn. "Far," sagde Martin og løftede Lines ansigt op imod sig. Line så Martins ansigt forvandle sig, da han så sorgen i hendes ansigt. "Far har fået fred nu," sagde Line, alt imens hun vidste at sandheden kun ville forblive imellem hende og Jesper.