Spiller den, spurgte jeg.
Spiller den ikke, spurgte hun mig.
Stopper ikke med at spørge,
Stopper ikke med at høre Liva Weel's "Glemmer du".
Glem ikke, sagde hun.
Glem hvad, spurgte jeg.
Husker ikke jeg spurgte hende,
husker ikke hvad hun sagde til mig.
Alt jeg husker, er for længe siden.
Alt var tiden, der stjal mine unge ben.
Intet var som mine bløde fine kinder,
intet som musikken gennem krøllerne.
Langt væk i mine tanker, der findes jeg endnu.
Langt om længe ser jeg dagen idag.
Lige her sidder en ældre dame, hvis tidsrejse har været lang,
lige her er meget langt fra mig.