ER JEG GUD?
Der er intet svar på noget!
Kun på alt og intet!
Ingenting!
Blot et ord!
Ingenting eksisterer jo ikke!
Ordet er i sig selv selvmodsigende!
Kære læser.
Bær over med mig, had mig ikke!
Heller ikke selvom jeg i følgende fjerner dig fra universet.
Jeg vil gøre dig til mig, til en sten, en stjerne, og selv gud.
På trods af emnets alvorlighed, vil jeg prøve at gøre det så simpelt som muligt.
(Du er måske blot menneske i læsende stund)
Måske en fange i Platons hule?
Nuvel! Lad os begynde!
Ego!
Jeg er centrum i mit eget univers, dig og alt andet eksisterer kun i mit univers hvis jeg gør.
Jeg eksisterer kun hvis du gør! for du er jo centrum i dit univers!
En sten eksister kun i mit univers, hvis mit univers eksisterer.
Dagen i går eksisterer kun hvis vi gør, og hvis dagen i går gør.
Ergo!
Mit univers eksisterer altid og har altid gjort det!
Hvis nogen/noget overhovedet skal eksistere, så skal vi begge/alle/alt gøre det.
Dette er en regel der gælder alt i universet.
Så der er ingenting der eksisterer uden alle andre ting!
Det gælder alt!
Masse!
Massen er konstant, hvad enten det er fysisk eller imaginært.
Hvis du forestiller dig en badebold, så findes den! og har dermed altid gjort det!
Alting har, og vil altid være!
Rum!
Hvis du rejser dig og går ud i køkkenet, så bevæger du dig igennem rummet, gennem plads!
Blot fordi du "har" passeret dette rum, betyder det ikke at det ikke eksisterer længere.
Hvis du fortsat eksisterer, så gør rummet det også!
Du eksisterer blot et andet sted.
Det samme må gælde den tid det tog at passere rummet!
Tid!
Vi er nemt tilbøjelige til at opdele tid i øjeblikke.
Sådan fungerer tid ikke!
Tid skal ses som rum, blot noget vi passerer på vores vej til det næste sted.
Vi kan med rum dele det op i nano-meter, men rummet er uendeligt småt.
Det er tiden også!
Så lad mig kort opsummere!
Alting har altid og vil altid være!
Det gælder nuet, dig, gud og alt andet!
Jeg er dig, gud, mig, og min hund for hundrede år siden!
Alt og intet!
Det mulige og umulige!
Jeg er det menneske der læste dette for en million år siden
Med frygt for at gentage ham selv (dig, mig, mars, en bakterie i solens midte)
Alting har, og vil altid være!
Intet er umuligt,
Kun ordet!
Umuligt!