Rundt om bordet sidder vi alle
En almindelig aften, som skulle ha været stille
En stilhed om os falder
Den ligger som en grå sky
Som et uvejr over os
Et tordenvejr den medbringer
Som bryder stilheden omkring os
Med dens kæmpemæssige brag og gnister
Og ligesom man tror at den aldrig forsvinder igen
Falder stilheden over vores bord igen
Men stadig ingen sol
Kun de tilbageværende små grå skyer
Med enkelte regndråber forbliver
Så sidder vi igen bare og glor
Uden så meget som et enkelt ord
Kun stilhedens samvittighed ligger nu tilbage over vores bord.