Fundamentet krakelere, smuldre under mine fødder
Vægtløs tilstand er slået til, svævende i tomrum
Uendeligheden er påtrængende, omklamrende og bombastisk
Dage og nætter flyder ud i en sammenhængende rungende fortabelse
Hvad er jeg, uden et fast grundlag, uden virke.
Den sorte stol, trækker mig dybere og kontinuerligt indad
En uretfærdig og opslidende kamp i sindet udkæmpes
Målsætningen fra nattens euforiske tankevirksomhed
Forskubbes, forkastes fortvivlet og opgives med omkostninger
Synker dybere ned og smager selvmedlidenhedens bitre dråber.
Rækker af fordummende serier glider usete forbi mit blik
Ingen chancer så intet belaster min sårbarhed
Favnes af letheden ved resignation og accepten derved
Nederlags faretruende fremfærd afvæbnes i sekundet
Den sorte stol, er mit virke og virkelighed, for nu.