Han ville bare på eventyr.
Ved havet han gik, livet var blevet dyr..
Tårerne løb, som liv forsvandt en gang.
Som Stormen blev flov, som havfuglens sang...
Lykken er måske, at sejle ud til horisontens kant.
Lykken er, at han igen havnen fandt.
Glæden ved, udfordringer livet giver.
At jeg i hjertet, ved havet bliver..
Længselen efter frihedens vinge.
Længselen efter tilliden, som kun kærligheden ville bringe.
Han var fanget i frygt, et uliv.
Var livet andet en bare tids fordriv...
Lykken må være, som vejen mod en stjerne.
Lykken var i dag, og ikke i det fjerne.
Eventyret fandtes, kun inden i mig.
"Tak".. igen, at jeg fandt dig...
Vil leve livet stille, som bølgen ruller.
Må leve i dag, så ikke fremtiden smuldre.
Huske når hjertet taknemlig slår.
Ja på eventyr jeg igen går..