Jeg sidder i toget.
På vej hen til et sted meget langt væk.
Lader tankerne få frit spil.
Mærker energien i luften.
Lægger mærke til alting omkring mig.
Menneskene omkring mig snakker om deres erindringer, samt om håb og drømme.
Drømmer mig langt væk.
Til det sted, hvor jeg er på vej hen.
Der, hvor drømmene kan gå i opfyldelse.
Hvor livet føles så let.
Så frit.
Så harmonisk.
Fyldt med fuglenes forskellige sange.
En masse smukke melodier, som til sammen skaber et smukt stykke musik.
Alle husene, træerne og dyrene suser forbi det vindue jeg lige nu kigger ud af.
De viste deres liv på et kort sekund.
Lod andres opmærksomhed træde til.
Mærkede nysgerrigheden.
Søgte efter ansigterne de så.
Vidste ikke hvad det var.
Men det var smukt.
Sneen er spredt ud over hele landet.
Lader solen smelte den.
Græsset kan ses nu.
Giver os forårsfornemmelser.
Dejlige minder som huskes om og om igen.
Som skete det i går.
Man føler sig ikke spor ældre.
Kun ganske lidt.
Glemmer helt huden bliver rynket og løs.
Lader barndommens kærlighed til de nye ting verden opfinder, træde frem i sindet.
En spændende begyndelse på noget genialt.
Vintergækkerne ses få steder, men de spreder glæde og varme til dem der ser dem.
De er et tegn på at foråret nærmer sig.
Der går noget tid før folk kan gå udenfor i T-shirts.
Tiden kommer, men man må vente lidt endnu.
Ting tider tid.
Rom blev heller ikke lavet på en dag.
Folk burde slappe mere af, og være glade for de ikke lever som fattige, underernærede børn i Afrika.
Glæd dig over de ting du har.
Andre må arbejde hårdt for at få det de ønsker sig.
Rige med høje indkomster kan nærmest købe lige det de gerne vil have.
Om det er nødvendige ting, eller blot til deres egen fornøjelse er op til os selv at afgøre.
Folk værdsætter ikke deres egne ting de er født med, godt nok.
Folk behøver ikke gaver for at blive lykkelig.
De skal bare finde deres mening med livet, så ved de hvorfor de er blevet sat på jorden.
Verden ændrer sig konstant.
Intet er helt det samme.
Der findes alt for mange falske mennesker.
Facaderne er hele tiden fremme.
Skjuler sig godt.
Sidder på folks ansigter som usynlige masker.
Ordene er sjældent sande.
De kommer ikke fra hjertet.
Lader i stedet for de uærlige ord, skabe opmærksomheden hos andre.
Lader tvivlen om den fulde sandhed komme dem til gode.
Bygger venskaber op med falske løfter og forhåbninger.
Lader folk tro på deres løgne.
Skaber splid og kaos i deres liv.
Griber ikke dem som skulle snuble.
Sætter sig selv i et bedre lys, for at virke sej.
Snakker grimt bag deres ryg.
Benægter det.
Sandheden går op for de uskyldige mennesker.
Hadet vokser sig større.
Skuffelsen stiger dem til hovedet.
Pulsen stiger.
Vreden mærkes.
Tilliden ødelægges.
Hjertet knuses som ruden
Oprigtigheden hos andre bliver svær at tro på.
Hævnen er planlagt.
Dog bliver planen ikke fuldføre.
Synker ikke ned på samme niveau som de falske personer.
Timerne flyver afsted.
Endelig er jeg kommet til stedet, hvor dem omkring mig aldrig kunne finde på at lyve overfor mig.
Kun i sjældne tilfælde for at beskytte mig mod sandheden, som kan skade mere end den gavner.
Gid denne rejse aldrig vil stoppe.
Mit sind vil aldrig glemme denne betydningsfulde og tankevækkende tur.