Og åbner op mit hjertes panser
Så hvert et bjæf fra hundemunde
Giver sjælen tusind grunde
Til blindt at tro på høresanser
Det er hjernens lumske tankespind
Der tror på det som ikke findes
Bilder os ind at det vi mindes
Genopstår fra Dødens vægelsind
Men hunden der gøede engang
Og nysgerrigt løb i vind og vejr
Sov ind og gjorde december lang
Og hver en tåre bar lyden nær
Af vinters nattemørke sang
Jeg ved præcis hvordan det er