Rose, hyben, enebær
Vokser hæmningsløst i sommerland
I smutafstand fra fjordstrandens sand
Klynger sig til mørke klinters ler
Den lyse nats drabantprojektør
Sammensmeder dunkelhed og sølv
Kaster lysende kapper om møl
Som i flugten hvisker til mig: Hør!
Og jeg hører stilheden kalde
Mærker dens balsam på sårene
Så hjertet råber: Glem dem alle
Og lad tiden tørre tårerne!
Den hånd der aldrig lod mig falde
Stryger min hud med årene