Gaden var fyldt med mennesker. Jeg fulgte bare med strømmen. Undgik øjenkontakt og så vidt muligt berøring. Min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere.
   Trods den ekstreme kulde, kunne jeg mærke hvordan sveden piblede frem på min krop. Den samme sætning blev ved med at lyse op, som et blinkende advarselsskilt i mit hoved: "Ingen øjenkontakt; ingen berøring". Jeg blev nødt til at finde en udvej hurtigst muligt.
   Jeg mærkede en hånd på min skulder, det gav et sæt i mig. Jeg trak mig bagud. Jeg var fanget. Omringet af folks gennemborende øjne og beskidte hænder.
   Jeg kunne svagt høre en dyb mandsstemme, spørge om der var noget galt. "Nej!" hvislede jeg ud gennem tænderne. "Hold jeres beskidte hænder fra mig!"
   Jeg holdt mit hoved sænket, undgik øjenkontakt. "Flygt!" råbte en stemme i mit hoved. Jeg tog en dyb indånding og løb så. Brød igennem menneskeskaren. Jeg kunne mærke, hvordan de greb efter mig med deres bakteriebefængte hænder, hvordan deres blikke stak mig i ryggen som sylespidse knive.
   Et lys viste sig. En åben plads. Frihed! Jeg var der næsten. Snart ville jeg kunne bryde fri af den omklamrende skare.
   En pludselig smerte ramte mit ben, og alt syntes at sortne. Jeg kunne mærke et par stærke arme gribe mig i faldet.
   Friheden.. Friheden var fjerntliggende. Jeg var blevet fanget; havde ingen chance mod de uhyrer...