Kære Nathan,

Hvor jeg dog elsker at skrive dit navn. Jeg forstiller mig, at mens jeg skriver det, står jeg foran dig og siger det i stedet for. Det er måske barnligt, men jeg mindes den eneste gang, jeg brugte dit fornavn. Kan du også huske det? Jeg sagde nej til dit kys, og lagde min hånd mod din brystkasse. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min håndflade. Fra tid til anden er det som om jeg stadig kan mærke det, og så ligger jeg min håndflade mod min kind, og jeg forstiller mig, at mit hoved ligger mod dit bryst.

Åh Nathan, hvor jeg dog savne dig.
   Du har altid været i mine tanker. Dag og nat bogstaveligtalt. Det er måske ingen trøst for dig, men for mig har det betydet alt. Det har holdt mit mod oppe.

Hvis bare...
   Der er så meget jeg gerne ville sige... Fortælle dig, men jeg kan ikke få lov til det, uden at det vil komme til at koste dyrt. OG jeg vil bare ikke risikere at der sker noget... Hvis bare du vil mødes med mig. Bare en enkelt gang, som jeg skrev i mit først brev, så vil jeg forklar det hele. Det lover jeg.

Åh min kære Nathan,
   Jeg forstår godt at du er vred og tavs, men der er en grund til at jeg skrev til dig. Jeg har virkelig brug for din hjælp og jeg ved godt at jeg ikke har RET til at bede dig om det, men Nathan... DET ER SÅ VIGTIG.

Jeg har virkelig brug for at snakke med dig og måske for at se dig en sidste gang, inden det måske er for sent. Nu har jeg allerede skrevet mere ind hvad godt er og jeg håber at uanset om du vil tilgive mig eller ej, at du vil mødes med mig.

Jeg kigger i denne her postboks, hver dag på samme tid. 15:30 for at, være mere præcis. Så hvis du har lyst til at overraske mig, så kan du jo bare møde op.

Håber at vi snart ses.
   De kærligste hilsner
   Din 4-evigt
   Guleroden