SOM STJERNEN DER UDE I NATTEN
NÅR JEG DEN ALDRIG.
SOM LUFTEN OMKRING MIG-OVER ALT
EJ SYNLIG BLOT.
GIVER DEN LIV ER SMUK OG DEJLIG.
FRA BLOMSTEN LILLE - STRÅLER DEN STORT
JEG FORNEMMER OG NYDER DEN.
SOM VARMEN I SOLENS STRÅLER
BEHAGER DEN MIT SIND.
OVERRASKES JEG FARVES MIN KIND.
I BARNEST ØJE SMILER DEN
I GRÅDEN SØRGER DEN.
MEN LYKKEN ER SKIBET
HJERTET DETS ANKERPLADS.
I TÅRENE VI SER DET ALLERBEDST.
HVORFOR HAR JEG DEN?
FOR SMILET OG TÅREN?
FOR LYKKEN OG SORGEN?
KLOGE! MÅ DE VÆRE
DE DER VED
SOM I ORD:KALDTE DEN KÆRLIGHED!