Vinterens mørke fryser mit blod til is
Og da jeg kom herhen kunne jeg intet se
Mine fingre knugede sig sammen som nyfødte killinger inde i min hånd.
Jeg var sikker i min sag men taber tråden, mangler ord.
Står i sne til knæende mens du ligger smuk som snevide.
Bukker mig ned over dig og mellem os er liv.
Og tusindmands hæren holder mine læber fra din kind.
Hiver min mave ud af mig og kaster den for de glubske ulve.
Gud, sønnen og djævlen er ikke på disse kanter.
Her i kulden findes intet. Kun snescooter og stearinlys i hvidt.
Jeg lover at sidde tilbage, kold som en is-dronning, på min trone af kulde og nordlys.
Til den dag du vågner.
Om den dag aldrig kommer.
Kæderyger jeg cigaretter og tømmer min samling af billeder.
Hvem husker længere.
Tårer i en syndflod der kan dække de højeste bjerge.
Paradis findes ikke. Må nordlys gøre.