En gave blev givet,
et liv begyndt.
Et lille skind
med nysgerrigt sind
og et hjerte fyldt med kærlighed.
Hård start på livet,
kold og klinisk.
Men leve du skulle
trods sygehusets kulde og altid du gjorde som du ville.
Rebecca navngivet,
men trolden kaldt.
Mærket af verden
du overvandt smerten
og trodsede alt hvad lægerne sagde.
Det var med smilet,
du børnehaven så.
Ja, der du fandt
lidt fjas og tjandt
med leg og hygge dine dage de gik.
Selv skolelivet,
du greb med lyst.
Venner du fik
som krammere fik
og som du ofte snakkede om.
Al kærlighed givet,
af søster og mor.
Af bedstemor og -far,
af morfar og din far
og alle dem som kendte dig.
Vi vidste lidet,
at tiden blev kort.
Men elsket du var
af mor og af far.
Du er for evigt elsket og savnet.