Lægen sagde, kom du bare,
stol du, kun trygt på mig,
det her, skal jeg nok klare,
jeg skal nok, hjælpe dig.
Piller morgen, middag, og aften,
jeg lukkede mig, inde i et skjold,
de sugede sjælen, de tog kraften,
og gav alting, fanden i vold.
Det var et helvede, uden ende,
jeg vandrede rundt, som i en døs,
jeg blev slet ikke, til at kende,
mine tanker kørte, og mit indre gøs.
Jeg ryster, sveder, og har angst,
min krop er gået, totalt af lave,
et pillehelvede, blev min fangst,
jeg føler mig, som en bunden slave.
Kampen, mod det onde, river og slider,
jeg magter, ikke altid, at kæmpe imod,
nogen gange, er det, at jeg ikke gider,
jeg er hudløs, revet op, ved min rod.
Det river, og flår, i sjæl, og hjerte,
åh, gid, at det hele, må stoppe i tide,
jeg føler mig, nede, har megen smerte,
men, hvor det vil ende, kan jeg ikke vide.