Gennem en skøn og smuk pige
får jeg skarpe øjne på mig selv.
Ved hvert ord tænker jeg at tie
ved tavshed værner jeg om mit held
Natten forbliver upåtalt,
kun drømmende erindring holder den i minde.
Fornuften i forvirrede følelser bliver kvalt
kan ikke holde tankerne fra hende.
Hvor heldig og forbandet kan man være,
at dele seng med en gudinde.
At føle trangen efter elskov tære
på kræfterne i en kamp man ikk' kan vinde
Hvert blik, hvert blink og flak med øjet
gransker jeg som forsker i et mikroskop.
Tjekker åndedrag og overvejer tøjet
fremstiller mig som komiker, politiker og filantrop
Jeg klamrer mig til et håb
om igen hende i beruselse at møde.
I stroboskoplyset sende hende et råb
danse hende forelsket og åbne for det indre bløde.