Det gode og det onde er
ofte vildledende begreber
via disse definitioner
skabes der splid
imellem mennesker
verdensdele og nationer
Selvhævdet godhed
leverer konfrontationer
antages det anderledes
som værende det onde
sker dette ofte ud fra selvet
som det gode, det sunde
Disse begreber, menneskeskabte
kan lede til overlegenhed
skabe lidelse, fordømmelse, fortabte
det ene definerer det andet
i modsætningens dualisme
er dette som at gå på vandet
Ser du, dig selv som det gode
da lægges vej til ufejlbarlighed
denne bør trækkes op med rode
da dette rummer en farlighed
vi er som mennesker paradoksale
i os ligger alle ting latente
således er dette om erkendelse
hvad vilje vil, hvad man 'anvendte'
Fornuft, vs ufornuft,
forstand og forståelse
genialiteter og galskab
kærlighed, vrede, forråelse
egoistiske vs empatiske handlinger
disse ting kan skabe forvandlinger
Vil du forandre noget i verden
se da på dig selv som menneske
start her med din egen færden
se dig som menneske med fejl
dette kan skabe rum for samliv
selverkendelse, frem for at stå stejl
At se på sig selv som værende
det gode, det rette, det sunde
udvider ej horisonter og rum
begreberne er som rust, tærende
der i fødes ej ærlighed og kærlighed
her i næres egoismens mange munde
Intet er kun godt og intet kun ondt for noget
det er som sådan ej om begrebernes mulige væren
essentielt drejer det sig nærmere om hvorledes,
hvorfra, der anskues, som årsag til hele misæren
heri ligger hunden vist begravet.....altså
hvorom egen forståelse, selverkendelse er farvet