Det er pinligt og skamfuldt, at jeg som voksen kvinde,
skal genopleve og mærke alt det, som jeg har gemt herinde,
jeg bliver angst for koldsved, og det ryster i hele min krop,
når min mors svigt og misbrugets hæslige billeder dukker op.
Billederne kører som en film, jeg ikke helt ved hvordan vil ende,
og jeg ved ingenting om hvor jeg selv vil havne henne,
filmen laver nogen gange et helt uoverskueligt rod herinde,
jeg håber af hele mit hjerte, at jeg en dag slutningen vil finde.
Jeg er vred på min mor, fordi det blev så fatalt, at hun svigtede mig,
jeg er vred på de pædofile fordi de krydsede min vej,
jeg ville ønske at jeg kunne kaste det hele op,
og tvære hele lortet ud over jeres forbandede krop.
Tvære det ud så I aldrig nogensinde, vil kunne vaske det af,
tvinge jer til at bære rundt på jeres eget svineri hver eneste dag,
så i kan mærke den hårde dom som I dømte mig til at bære
fordi i var nogle svin der ikke kunne lade min barnekrop være.
Jeg tror aldrig at I vil slippe gennem Himmel Rigets port,
for Gud vil aldrig kunne udholde stanken fra alt jeres lort,
I skal mødes med djævelen, brænde i hans rige og forsvinde som luft,
så jeg aldrig mere skal lugte jeres lort og jeres hæslige duft.