hans mark var mejet med andet end korn
på hans pande sad der to horn
han var fanden selv i helvedes forgård
overalt på hans krop var der ar og sår
på herrens mark var det ham der bestemte
over alle de døde og de glemte
af jord var de kommet til fandens dødsriger
og måtte kravle ned af helvedes lange stiger
når bunden var nået var der kun en vej op
man måtte stige i graderne for at følge trop
men fanden var ikke sådan at bide skeer med
han var ikke meget for at man forlod hans sted
de glemte gik i frø og mejet ned på herrens mark
fanden brugte de døde til at anlægge en park
de måtte arbejde hele dagen og natten lang
de blev knoklet til døde, endnu engang
i hede hule helvede sidder fanden som Herre
regerer og dominere og kan ikke gøre det værre
dovne kvinder og varmt øl vil til overflod flyde
hvis du evig troskab til Herren vil byde