Hvorfor er der ingen der ser pigen bag?
Han kunne.
Den person hun elskede meget højt, men som hun aldrig kunne ende op med. Og hvem end hun møder, hvad end hun gør, så vil intet være som det hun havde med ham.
Og selvom hun ikke kunne kende ham længere, så ville hun stadig være den første ved hans side, hvis uheldet ramte. Blot en første ægte kærlighed, intet andet. Hun havde for længst regnet ud det aldrig ville gå imellem dem. Især ikke længere. De var gået hver deres vej, og det havde hun accepteret. Men hun er blandet med følelser. Det lille spinkle håb der flyder over hende, når hun sidder på det lille værelse og mindes gamle dage. Om døren der stadig står lidt på klem. Åben den, og de kunne falde tilbage og alt ville blive ved det gamle igen. Men bedre denne gang. Lykkeligere. Intet vanvittigt behov for opmærksomhed der ledte til triste stunder. Ingen frygt om hvorvidt han fandt hende underholdende. Ingen anspændthed. Intet behov for at være tilsluttet til omverdenen konstant, for ellers ville han forlade hende. Ingen depression. For det havde der aldrig været brug for. Ikke med ham. Det havde alt sammen været gift i hendes sind. Men nu var hun renset. Denne gang ville det være perfekt. For nu var hun endelig glad.
Men det var han ikke.