Vejen løber gennem landet,
Og hvor den ender kan jeg se vandet.
Men her hvor jeg står,
Den krydser med en anden.
To veje i to verdner,
Der aldrig mødes kan.
Jeg står her i mit vejkryds,
Og kigger mod den vej mod øst.
Jeg ser dens brugte bane,
Den er snart her ved mig.
Men de er to veje i to verdner,
Der aldrig mødes kan.
Jeg køre nu i bus,
På vejer der føre mod nord.
Mod landet bag vandet,
Og vandet bag landet.
Og ved hvert stop jeg kommer til,
Jeg ser et vejkryds mere.
Vejen i det blå,
Og vejen i det grønne.
For de er to veje i to verdner,
Der altid møder her.